Togtur

Jeg besøgte Katja i drømme i nat.
Nærværet af hende sidder stadig i brystet på mig.
Sammen med Katjas nærvær sidder også en dyb længsel. En længsel der er tæt ved at briste eller flyde over. En trang til at stige opad og så skrige for alle lungers kraft fylde derved.
Sorgen, sørgmodigheden, længslen og melankolien er alle mine nærmeste følgesvende i dette øjeblik.
Jeg håber, min drøm er en drøm, en afspejling af min frygt og ikke Katja, der ikke har fundet fred!
Kvalme.
Længslen drømmer om kærlighed.
Kærlighed til manden. Er det min skæbne i dette liv aldrig at finde ham?? Jeg ved ikke, hvordan mit liv arter sig, hvis jeg ikke snart finder ham. Min længsel efter ham, kærligheden og intimiteten er lige så kraftig som Katjas nærvær.
Mon Jan også har kontakt til hende?