My indian guy - mi amour

Jeg er forelsket. Jeg ved ikke hvornår jeg ser ham igen, og det gør mig meget frustreret. Jeg har ondt i maven. Kvalme. Han kommer fra Venezuela (Sydamerika) og tager derfor tingene meget afslappet (i modsætning til mig, der gerne vil planlægge alt). Dette gør, at han ikke vil være med til at planlægge, hvornår vi skal ses igen :( Han siger "give time to time", hvilket jo er vildt smukt, men gør mig meget frustreret - jeg vil jo bare gerne være sammen med ham 24-7. Jeg ved godt, at det er umuligt, især fordi han er et menneske vildt spudlende af liv - lever dagen som om det var hans sidste - jeg er vildt imponeret! Jeg vil jo derfor ikke kunne forlange, at han skulle tilbringe alle sine vågne timer med mig :( Min strategi er nu at vente til at han kontakter mig, selvom det er vildt svært. Håber det sker snart - ellers bliver jeg vildt ulykkelig (sidst jeg hørt fra ham var i går aftes, hvor han ønskede mig en dejlig aften. Han skulle besøge en ven, og så skulle de se en eller anden fodboldkamp), men jeg har ikke hørt fra ham hele dagen i dag! Arrgh... Jeg har ondt i maven.
Jeg har aldrig haft det på denne måde med nogen før! Når vi er sammen, er alt andet ligegyldigt og vi ønsker bare at være i hinandens arme for altid - vi bliver ét - jeg bliver elsket. Han kalder mig "linda" og ønsker at tage billeder af mig, når jeg læser en bog eller bare er mig. Han siger han gerne vil lave mig lækker mad. Hans øjne er brune og fregner er drysset over ham øverst på sine skulderblade. Han har 2 symbolske tatoveringer og er en rigtig wildlife'er. Han mor er indianer (pemón) og hans far var italiener.
Un besito
Un beso
Un besote