”Verden som jeg ser den”
Af Albert Einstein
Oversat af mig
”Hvor mærkelig er mange af os dødelige! Hver af os er her for et kortvarigt ophold; med hvilket formål ved han ikke, selvom han nogle gange tror, at han fornemmer det. Men uden dybere refleksion ved man fra hverdagen, at man eksisterer for andre mennesker – først af alt for dem, hvis smil og trivsel, vores egen lykke er aldeles afhængig af, og for de mange, ukendt for os, til hvis skæbner vi er bundet til af sympati. Hundrede gange hver dag husker jeg mig selv på, at mit indre og ydre liv er baseret på andre menneskers arbejde, levende og døde, og jeg må gøre mig umage for at give i samme målestok, som jeg har modtaget og til stadighed modtager…
Jeg har aldrig set bekvemmelighed og lykke som mål i sig selv – dette kritiske grundlag, kalder jeg idealet for en svinesti. Idealerne som har lyst på min vej, og gang på gang har givet mig nyt mod til at stå ansigt til ansigt med livet i godt humør, har væres Godhed, Skønhed og Sandhed. Uden fornemmelsen for godhed mod mænd af lige sind, uden beskæftigelse med den fysiske verden, det for evigt uopnåelige indenfor området kunst og videnskabelige bestræbelser, ville live have synes tomt for mig. De banale genstande for menneskelig anstrengelser – besiddelser, ydre succes, luksus – har altid synes for mig usle.
Min lidenskabelige fornemmelse for social retfærdighed og social ansvarlighed har altid stået i en mærkelig modsætning med min tydelige mangel på behovet for kontakt med andre mennesker og menneskelige samfund. Jeg er i sandhed en ”ensom rejsende” og har aldrig tilhørt mit land, mit hjem, mine venner eller selv min nærmeste familie med hele mit hjerte; i lyset af alle disse bånd, har jeg aldrig mistet fornemmelsen for distance og et behov for ensomhed.
Mit politiske ideal er demokrati. Lad alle blive respekteret som individer og ingen blive forgudet. Det er skæbnes ironi, at jeg selv er blevet genstand/modtager for overdreven beundring og ærbødighed fra mine medmennesker, ikke ved en fejl og ikke ved min egen fortjeneste. Grunden til dette må muligvis være begæret, uopnåelig for mange, for at forstå de få ideer, som jeg, med mine vage kræfter, har opnået gennem uophørlige anstrengelser. Jeg er ganske klar over at for enhver organisation at nå sine mål, må én mand stå for at tænke og dirigere samt generelt bære ansvaret. Styringen må ikke tvinges, de skal være i stand til at vælge deres egen leder. Efter min mening, vil et autokratisk (diktatorisk) system hurtigt degenere, magt tiltrækker mænd med lav moral… Den virkelige værdifulde ting i det menneskelige show, synes ikke for mig at være den politiske stat, men det kreative, følsomme individ, personligheden; det alene skaber for mig det ædle og det sublime, mens flokken som sådan forbliver kedelig i tænkemåde og kedelig i følelseslivet.
Dette emne bringer mig frem til den værste forekomst af flokmentalitet, det militære system, hvilket jeg afskyer… Denne pest-plet på civilisationen burde afskaffes med hurtigst mulig fart. Heltemod på kommando, meningsløs vold og alt det modbydelige vrøvl som går under navnet patriotisme (fædrelandskærlighed) – hvor lidenskabeligt jeg hader dem!
Den allersmukkeste oplevelse, vi kan have, er den mystiske. Det er den fundamentale følelse der står ved vuggen af den sande kunst og den sande videnskab. Den, som ikke ved dette og ikke længere undres, ikke længere forbavses, er så godt som død, og han øjne er tågede. Det var oplevelsen af det mystiske – selv om det var blandet med frygt – der skabte religion. En viden om eksistensen af noget, som vi ikke kan gennemtrænge, vores opfattelse af den mest dybdegående årsag og den største strålende skønhed, som kun i deres mest primitive former er tilgængelige for vores sind: det er denne viden og denne følelse som udgør sand religiøsitet. I denne forstand, og kun i denne forstand, er jeg i sandhed en religiøs mand… Jeg er tilfreds med livets mystiske evighed og en viden, en fornemmelse for denne eksistens vidunderlige struktur – såvel som det ydmyge forsøg på at forstå selv bare en lille portion af Årsagen, som manifesterer sig i naturen.”
