jeg stødte på en grænse

Nu er det osse sket for mig...
Jeg cyklede forbi én person der havde brug for hjælp!
Jeg fik et kort glimt af en gammel dame på fortovet stå lidt foroverbøjet. Dernæst lagde jeg mærke til, at hun stod og fiflede med sine nylonstrømpebukser. Og så så jeg at hun havde noget brunt løbende ned på indersiden af begge ben. Jeg var så chokeret, at jeg ikke havde åndsevner til at hjælpe den stakkels dame, så jeg cyklede bare forbi i en lettere chok-tilstand. Få sekunder efter, da jeg kunne tænke lidt klarere, og ressonerede mig frem til, at hun sikkert ville være super lykkelig for, at nogen kom og hjalp hende ud af denne dybt pinlige og nedværdiende situation. Men igen jeg cyklede bare videre. Sekunder efter fandt jeg ud af hvorfor: Jeg havde kvalme og kunne simpelthen ikke få vendt min cykel. Jeg havde ikke lyst til at hjælpe hende. Jeg valgte ikke at hjælpe hende. Måske ville der på et tidspunkt komme en hjælpende sjæl forbi, måske en hjemmehjælper eller sygeplejerske. Jeg cyklede bare videre.
Jeg er nu én af dem som bare ignorerer min omverden!!!!
Undskyld!!!
Men hvis jeg igen kom forbi en lignende situation, ville jeg helt sikkert igen cykle forbi!!
ÆV