Nogle gange føles det, som om vi er et par gamle bedsteforældre, der sidder i hver sin ende af sofahjørnet, der deler skjulte blikke. Andre gange ved jeg ikke, hvem han er. Smilet er skævt og meget charmerende, som om han prøver at fortælle noget. Er han udelukkende idéen om den perfekte?? - eller er han den perfekte?? Hvorfor er jeg i tvivl? Frygter lidt at vi er for ens - siger man ikke at modsætninger mødes? - eller betyder det, at alkdrig vil kede hinandens selskab?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar