Jeg 'begravede' en due idag. Jeg ved ikke, hvordan man skal gøre, for at give den en sidste ære. Måske var jeg alligevel lidt kold og kynisk.
Jeg så den første gang ligge der på fortovet i går aftes, da jeg gik over mod skolen for at arbejde på vores projektopgave, desværre havde jeg ikke på det tidspunkt nogle redskaber med, som jeg kunne begrave den i eller med. Jeg tænkte den traditionelle tanke, "den er der sikkert nogle andre der får øje på, og som så begraver den". Men efter jeg havde været rigtig flittig foran computeren og jeg gik min vej tilbage mod mit hjem, så jeg den lille fugl igen. Nu var det blevet mørkt, og jeg må indrømme, jeg gad ikke gå op og hente en pose til at lægge den i, så jeg gik bare op i seng, endnu engang med tanken om. "den er der sikkert nogle andre der får øje på, og som så begraver den."
Men så i morges, da jeg endnu engang begav mig afsted over på skolen, lå den der stadig, helt urørt. Nu kunne min samvittighed ikke længere bære det, så jeg gik tilbage og hentede lidt remedier. Jeg lagde den i en sort affaldssæk og lagde den forsigtigt i en affaldscontainer. Jeg havde desværre ingen blomster, jeg kunne give den med til dens rejse, og heller ingen blomster til at ligge på stedet, hvor den var blevet dræbt. Jeg holdte heller ingen tale for den lille due, jeg ved ikke, hvad man siger i sådan en situation. Men jeg huskede at vaske mine hænder grundigt bagefter. Jeg tror, den var fløjet mod en rude, og havde fået smadret hovedet, den var i hvert fald lidt flad på den ene side af hovedet.
En sidste hyldest, som jeg lovede dig, du lille due, at fortælle din historie! Held og lykke på din videre færd.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar