tirsdag, januar 29, 2008

Tilegnet K

I onsdags rejste jeg med toget for at besøget K og hendes mand. K er gravid og venter tvillinger. 11 uger er hun hende. K havde mange smerter i maveregionen og kunne ikke gøre andet end at ligge hjemme i sengen - derfor tilbød jeg at tilbringe et par dage ved hendes side, så hun ikke skulle kede sig alt for meget. Hun havde vel haft det dårligt siden december. Beskeden omkring smerterne og hendes oppustede mave lød i første omgang på overstimulerede æggestokke - hun skulle bare tage den med ro og drikke rigelig med væske. Da smerterne ikke forsvandt lød beskeden nu på muskelsmerter. Torsdag morgen, mens jeg stadig var hos dem, fik hun nogle øvelser af en fysioterapeut. Senere torsdag var hun til skanning - babyerne havde et godt, men hun blev på det kraftigste anbefalet ikke at bruge øvelserne, men bare tage det meget stille og roligt. K havde det rigtig skidt hele dagen. Hun kastede meget op, kunne ikke holde noget i sig. Sendt på aftenen tog jeg hjem igen. Fredag morgen ringede hun til mig, nu havde smerterne og spredt sig i den anden side - jeg prøvede at berolige hende (det var sikkert bare fordi hun havde kastet så meget op). Hun fortalte, at hun skulle til sin egen læge og have taget nogle blodprøver, for muligvis var det maveinfluenca. Svarerne på prøverne kom senere på dagen. Hendes infektionstal var for høje, og hun blev bedt om at møde op på hospitalet kl 18. På hospitalet kom de frem til at det muligvis kunne være blindtarmsbetændelse eller snoede æggestokke. Opereres skulle hun - tiden blev sat til ca. 22.30. Efter operationen fik hun at vide, at de først at forsøgt at kigge ind i hende med en kikkertundersøgelse via navlen, men de havde ikke kunne se noget for bare blod. Inden i hende fandt de så en kæmpe tumor, der var så stor, at den havde spredt sig til begge æggestokke, livmoderen og endetarmen samt 2/3 af hendes blod. Hun havde været uhyggelig tæt på at dø af blodmangel. Hvis de havde fået en akut patient ind før hende, ville hun ikke have været her i dag! Det endte med at de måtte fjerne næsten al hendes æggestokke, undtagen sølle 2 cm. Senere fik hun at vide, at børnene heldigvis havde overlevet, men at de havde mærke noget mistænkeligt på hendes lever!

Omstændighederne taget i betragtning har hun det godt nu. Jeg var at besøge hende i går. Og det tegner lyst, selvom jeg ikke kan lade være med at frygte det værste.

Mange varme tanker flyder til K og hendes mand, må det værste være overstået!
Tak for at du lod hende leve!

Ingen kommentarer: