Jeg tror, kun der er et par dage tilbage nu. Hendes stemme var så svag i røret. Hun kan ikke spise længere, og hendes kræfter svinder kraftigt fra dag til dag. Jeg tror ikke, jeg når at se hende en sidste gang... Mine tanker går til hendes tanker, hendes mand, hendes mor, hendes søster og hendes børn
Jeg sidder på ved havnen - prøver på at fordybe mig i analyser, men mit hovede virker vist ikke idag. Sørgmodigheden er gennemtrængende!
fredag, januar 16, 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar