mandag, juli 18, 2005
Intet navn
Efter at have genset Christiane F her til aften, vender trisheden, ensomheden, fortabelsen og meningsløsheden fra teenageårene tilbage i maven og bag panden. Der er noget ved de stoffer dér, der fascinerer og fortærrer.... Jeg ville ønske, jeg kunne bryde ud af boblen og tage et par ramte mennesker med mig!! Men samtidig ligger det også latent i mig at nedbryde eller udforske mig selv i dette unvivers. Kasper er der åbenbart stadig.........................
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar