søndag, juni 03, 2007

Blindtarmen eller rige børn leger bedst!

Hvoffer skal vi finde den røde tråd
For for fanden da at blive til no'et
Og hvoffer finde en plads i skyggen
Når det er i solen vi finder hyggen

Hvoffer tror de kristne på Gud
Og muslimer på Allahs bud
De fleste religioner har en messias
Måske er det det rene gale mathias

Vi knokler for penge
Som sjældent varer længe
Så hvoffer har noget så stor værdi
Når det så hurtig er færdi'

Men lige børn leger bedst
De rige gør det blot til hest
Så hellere rig og rask
End syg og fattig på græsk

Det gør ondt at hugge en hæl og klippe en tå
Men omvendt kan vi klippe hår og negle små
Når vi mistet har et ben
Hvoffer kan vi så mærke dets efter-mén

Hvoffer har vi en blindtarm
Som ikke engang kan lave larm
Og hvoffer får vi fregner
Når det ikke regner

Vi vil helst ikke ligne taber
Men hvoffer smitter det så når vi gaber
Hvoffer kan vi græde af grin
Når vi også græder når nogen er et svin

Hvoffer bli'r man rød i hovedet når man bli'r flov
Og det især hvis nogen har været rigtig grov
Mens man bli'r grøn af misundelse
Og det helt uden begrundelse

Hvoffer kalder vi sur den lille bi
Når vi dens søde honning godt kan li'
Og hvoffer siger vi læsehest
Når hesten ikke sig her gør bedst

Hvoffer er der ikke et andet ord for synonym
Måske er det blot et anonym
Og hvoffer er ordet forkortelse så langt
Når tiden oftest er rimelig trang

Hvoffer hedder det at lægge hovedet i blød
Når det hedder at knække en nød
Og lægger man hovedet på blokken
Så skal man passe på flokken

Hvordan kan man løbe med benene på nakken
For herefter at hoppe på tungen uden snakken
Og til sidst ende med at sluge kameler
Selv når man går med både livrem og seler

Vi skriver noget op og andet ned
Og sådan kan det gå helt i ged
Især når flertal af lås er låse
Mens gås i flertal er gæs og ikke gåse

Hvoffer er noget fedt når det er ufedt at være fed
Og det er tyndt at være helt vildt led
Og så er det iøvrigt totalt langt ude
Kun at klæ' sig i gamle klude

Hvordan kan man være cool og samtidig hot
Det måske hvis ens navn staves med dot - not
Og hvoffer er det helt kanon
Når man fyrer den af som baron

Hvoffer er mærkeligt in og dog alligevel yt
Det mærkelige er oftest noget nyt
Hvoraf man ikke forstår en dyt
Men hertil vil jeg blot sige - pyt!
Raro Strange, 2002

1 kommentar:

Birgitte sagde ...

Hvor er den fed!!