- Mandag starter med den sædvanlige løbetur, dog løb jeg en anelse længere end sidst;) Kommer på arbejde og læser i min mail at Helle er død! Hun døde Skt. Hans aften. Helle var en af mine kollegaer, altid med brillerne oppe i håret og gnaskende på tyggegummi. Jeg blev altid glad, når jeg så hende - hun lignede én, hvis yndlingsperiode var 80'erne. For ca. 3 måneder siden blev hun indlagt til akut stråling mod lungekræft, og nu, efter at være gået i koma pga. morfinen, er hun død! Hun skal begraves på lørdag!
- Tirsdag kom en meget nær kollega på besøg. Hun er pt indlagt og får elsktrochok behandling. Sikke dopet hun var af medicinen! Jeg glæder mig til, hun kommer tilbage!
- Senere tirsdag går jeg op ad Købmagergade, pludselig er der én der råber mit navn. C! En veninde helt tilbage fra 5. klasse, har ikke set hende i tja sikkert 8 år. Vi gled fra hinanden i 7. - 8. klasse tror jeg. Minderne havde lidt svært ved at komme op til overfladen. De klareste minder jeg har fra folkeskolen er fra 9. klasse. Efter lidt spekulationer er jeg kommet frem til, at hendes hjem og familie har været en kæmpe inspiration til, hvem jeg er i dag, og hvor mine idealer ligger! Minderne med C er stadig ikke tydelige, men hendes hjem, hendes far og hendes stedmor er som funklende stjerner i min hukommelse. Sikke alternative de var i forhold til resten af den normale og trivielle verden!
- Onsdag aften ringer jeg til K. for at blive trøstet lidt, da jeg er lidt melankolsk. Men i stedet ender det med at hun fortæller om en evalueringsrapport. Hun vil gerne have flexjob. Hun er åbenbart både skizoid, har en borderline, emotionel ustabil personlighedsstruktur og et højt visuo-spatialt færdighedsniveau (hvad det så end er?) Det gør mig rigtig, rigtig ked af det, at hun har det SÅ dårligt - jeg var slet ikke klar over, at det stod SÅ skidt til! Jeg føler mig så magtesløs!
- Torsdag og fredag gik vist ok - bare arbejde og stene tv
- Lørdag (nu). N. har lige været herinde. Han er bekymret for S. Og med god grund lyder det til. Hun har det vist heller ikke for godt. Nu ligger bolden i mine hænder - håber jeg formår at løfte den!
- Løbende med alt dette er der stadige krige i Palæstina, Irak og Dafur - alle de mennesker der bliver dræbt, alle de børn, der intet har!
Er det ikke ok, at mit humør ikke er i top...
Men nu regner der! Jeg elsker sommerregn!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar