tirsdag, juli 10, 2007

Dagens syndsforladelse

En mand sad uden for netto, da jeg kom ud derfra. Han kaldte på mig, og bad om småmønter. Men jeg løj og sagde nej. Jeg havde ellers 7,- i lommen. Jeg ved, at hvis det havde været en hvilken som helst anden hjemløs, så måtte han hjertens gerne få dem, da de nu lå så tilgængelige lige dér i min lomme... Men manden var så tyk, at han knap kunne gå - jeg havde ikke lyst til at hjælpe ham med mine 7,-!!!!

Hvad er det for en forskruet holdning at have!!! Bare fordi han er tyk er han selvforkyldt? Bare fordi han er tyk er han også grådig? Bare fordi han er tyk er han også doven? Jeg ved jo intet som helst om manden, så hvorfor tillod jeg så at dømme ham, for sølle 7,-!!!!

lørdag, juni 30, 2007

Ugen!!!!

  • Mandag starter med den sædvanlige løbetur, dog løb jeg en anelse længere end sidst;) Kommer på arbejde og læser i min mail at Helle er død! Hun døde Skt. Hans aften. Helle var en af mine kollegaer, altid med brillerne oppe i håret og gnaskende på tyggegummi. Jeg blev altid glad, når jeg så hende - hun lignede én, hvis yndlingsperiode var 80'erne. For ca. 3 måneder siden blev hun indlagt til akut stråling mod lungekræft, og nu, efter at være gået i koma pga. morfinen, er hun død! Hun skal begraves på lørdag!

  • Tirsdag kom en meget nær kollega på besøg. Hun er pt indlagt og får elsktrochok behandling. Sikke dopet hun var af medicinen! Jeg glæder mig til, hun kommer tilbage!


  • Senere tirsdag går jeg op ad Købmagergade, pludselig er der én der råber mit navn. C! En veninde helt tilbage fra 5. klasse, har ikke set hende i tja sikkert 8 år. Vi gled fra hinanden i 7. - 8. klasse tror jeg. Minderne havde lidt svært ved at komme op til overfladen. De klareste minder jeg har fra folkeskolen er fra 9. klasse. Efter lidt spekulationer er jeg kommet frem til, at hendes hjem og familie har været en kæmpe inspiration til, hvem jeg er i dag, og hvor mine idealer ligger! Minderne med C er stadig ikke tydelige, men hendes hjem, hendes far og hendes stedmor er som funklende stjerner i min hukommelse. Sikke alternative de var i forhold til resten af den normale og trivielle verden!

  • Onsdag aften ringer jeg til K. for at blive trøstet lidt, da jeg er lidt melankolsk. Men i stedet ender det med at hun fortæller om en evalueringsrapport. Hun vil gerne have flexjob. Hun er åbenbart både skizoid, har en borderline, emotionel ustabil personlighedsstruktur og et højt visuo-spatialt færdighedsniveau (hvad det så end er?) Det gør mig rigtig, rigtig ked af det, at hun har det SÅ dårligt - jeg var slet ikke klar over, at det stod SÅ skidt til! Jeg føler mig så magtesløs!

  • Torsdag og fredag gik vist ok - bare arbejde og stene tv

  • Lørdag (nu). N. har lige været herinde. Han er bekymret for S. Og med god grund lyder det til. Hun har det vist heller ikke for godt. Nu ligger bolden i mine hænder - håber jeg formår at løfte den!

  • Løbende med alt dette er der stadige krige i Palæstina, Irak og Dafur - alle de mennesker der bliver dræbt, alle de børn, der intet har!

Er det ikke ok, at mit humør ikke er i top...
Men nu regner der! Jeg elsker sommerregn!

søndag, juni 03, 2007

Blindtarmen eller rige børn leger bedst!

Hvoffer skal vi finde den røde tråd
For for fanden da at blive til no'et
Og hvoffer finde en plads i skyggen
Når det er i solen vi finder hyggen

Hvoffer tror de kristne på Gud
Og muslimer på Allahs bud
De fleste religioner har en messias
Måske er det det rene gale mathias

Vi knokler for penge
Som sjældent varer længe
Så hvoffer har noget så stor værdi
Når det så hurtig er færdi'

Men lige børn leger bedst
De rige gør det blot til hest
Så hellere rig og rask
End syg og fattig på græsk

Det gør ondt at hugge en hæl og klippe en tå
Men omvendt kan vi klippe hår og negle små
Når vi mistet har et ben
Hvoffer kan vi så mærke dets efter-mén

Hvoffer har vi en blindtarm
Som ikke engang kan lave larm
Og hvoffer får vi fregner
Når det ikke regner

Vi vil helst ikke ligne taber
Men hvoffer smitter det så når vi gaber
Hvoffer kan vi græde af grin
Når vi også græder når nogen er et svin

Hvoffer bli'r man rød i hovedet når man bli'r flov
Og det især hvis nogen har været rigtig grov
Mens man bli'r grøn af misundelse
Og det helt uden begrundelse

Hvoffer kalder vi sur den lille bi
Når vi dens søde honning godt kan li'
Og hvoffer siger vi læsehest
Når hesten ikke sig her gør bedst

Hvoffer er der ikke et andet ord for synonym
Måske er det blot et anonym
Og hvoffer er ordet forkortelse så langt
Når tiden oftest er rimelig trang

Hvoffer hedder det at lægge hovedet i blød
Når det hedder at knække en nød
Og lægger man hovedet på blokken
Så skal man passe på flokken

Hvordan kan man løbe med benene på nakken
For herefter at hoppe på tungen uden snakken
Og til sidst ende med at sluge kameler
Selv når man går med både livrem og seler

Vi skriver noget op og andet ned
Og sådan kan det gå helt i ged
Især når flertal af lås er låse
Mens gås i flertal er gæs og ikke gåse

Hvoffer er noget fedt når det er ufedt at være fed
Og det er tyndt at være helt vildt led
Og så er det iøvrigt totalt langt ude
Kun at klæ' sig i gamle klude

Hvordan kan man være cool og samtidig hot
Det måske hvis ens navn staves med dot - not
Og hvoffer er det helt kanon
Når man fyrer den af som baron

Hvoffer er mærkeligt in og dog alligevel yt
Det mærkelige er oftest noget nyt
Hvoraf man ikke forstår en dyt
Men hertil vil jeg blot sige - pyt!
Raro Strange, 2002

tirsdag, maj 29, 2007

Tordenvejr

Hvis du er én af dem, jeg har snakket med her i den forløbne uge, så vil du vide, hvor MEGET jeg har glædet mig til pinsens lovede tordenvejr! Søndag kom og søndag gik. Jeg bliv lidt skuffet, fortalte endda mine bedsteforældre, hvor meget jeg savnede et ordentligt skrald! Så i nat! Hold op hvor var det kæmpe - næsten helt caribisk. Desværre, lå jeg med søvn i øjnene og ville gerne sove, selvom jeg var enormt lykkelig for, at nu var det endelig kommet. Et gammelt minde dukkede så op i erindringen, og jeg måtte lukke mit vindue og hørte dermed ikke mere til tordenen den nat. Erindringen, handler om en gut fra min parallel-klasse i folkeskolen. Han fortalte at under et frygteligt tordenvejr, var lynet kommet ind gennem sit vindue, ned ad trappen og ramte telefonen! Jeg ved ikke, om der er noget sandfærdigt i den historie, men tanken om, at lynet kan komme ind gennem ens vindue, fylder mig også den dag i dag med ærefrygt!

Jeg hører nu her i morgenens radioavis, at der er mulighed for tordenvejr i løbet af dagen! Wee! Håber jeg kommer til at opleve det...

søndag, maj 20, 2007

Nisse Thorbjørn Band


Jeg var til en fantastisk 3 timers lang koncert på Mojo i går. Nisse Thorbjørn Band spillede det lækreste blues. Og forsangeren - hvilken stemme og hvilken sceneoptræden- jeg blev næsten helt forelsket- sikke en sexy gut...

Anyway idag har jeg så ligget og surfet rundt på nettet efter bandets koncertkalender eller musik til download eller noget - bare et eller andet! Jeg vil mægtig gerne opleve dem igen. Men der var meget få ting at findet, desværre :(

Jeg fandt bl.a. dette billede af Nisse Thorbjørn, som jeg tror er et par dage gammelt, for i går var han skaldet og guitaren er endnu ikke blevet repareret med gaffatape;)

Derefter fandt jeg guitaristen, Rune Højmark, på MySpace, som har noget lækkert musik på sin side! Jeg tror umiddelbart ikke at bandet har udgivet nogle cd'er (endnu), men de har medvirket på Copenhagen Blues Sessions.

Sidst men ikke mindst fandt jeg noget ganske overraskende. Det er utroligt, hvad man kan finde om folk på nettet...

lørdag, maj 12, 2007

Hope I'm on the top...

"Girls are like
apples on trees. The best
ones are at the top of the tree.
The boys don't want to reach for
the good ones because they are afraid
of falling and getting hurt. Instead, they
just get the rotten apples from the ground
that aren't as good, but easy. So the apples
at the top think something is wrong with
them, when in reality, they're amazing.
They just have to wait for the right
boy to come along, the one
who's brave enough
to climb
all the way
to the top
of the tree."

torsdag, maj 03, 2007

:-(

som et menneske med masser af håb og optimisme
er det svært at holde forventningerne og håbet nede
x'en skuffer
x'en skuffer næsten altid